Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom.

Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle demente lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens, fordi de svækker hjernen.

Foruden Alzheimers sygdom er kredsløbsbetinget demens en hyppig årsag, mens for eksempel Lewy body demens, demens ved Parkinsons sygdom og frontotemporal demens er mindre hyppige.

Demens skyldes sygdom - ikke alder. Men mennesker med udviklingshæmning har i mange tilfælde større risiko for at udvikle demens. 

På Bygmarken arbejder vi med demensskemaer, så vi opdager demensen, så tidligt som muligt og hele tiden kan følge med i sygdommens udvikling hos den enkelte borger. På den måde kan vi sikre, at borgeren kan få en god pleje og omsorg, og vi fortsat kan sikre en god livskvalitet. 

Det betyder, at vi arbejder med at udvikle og vedligeholde færdigheder som fx at bruge en rollator, før en demens for alvor udvikler sig og gør det vanskeligt at lære nyt.

Du kan få mere viden om udviklingshæmmede og demens på Socialstyrelsens hjemmeside